Få testet din hørelse - helt gratis og hjemme hos dig!

Hjem » Handelsbetingelser

Generelle salgsbetingelser for Høreservice Danmark ApS

Servicegaranti 

Høreapparater, opladere og genopladelige batterier solgt af Høreservice Danmark ApS sælges altid med 4 års servicegaranti og trådløst tilbehør med 3 års servicegaranti fra producenten. Der er ikke mulighed for at købe yderligere garanti. Servicegarantien er indeholdt i høreapparatets eller tilbehørets pris, og gælder fra købsdato. 

Servicegarantien dækker enhver materiale- eller fabrikationsfejl med undtagelse af skader og brud på apparatet forårsaget ved vold, fejlbehandling eller indgreb i apparatet, samt slitage, fugt og ørevoks. Alt tilbehør mv. sælges med købelovens almindelige reklamationsret. 

På special fremstillede produkter såsom, i øret apparater, eller formstøbte propper, ydes der ikke garanti på pasform, ud over 3 måneder fra købsdato. 

Vilkår for manglende betaling

Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at videregive sagen til Collectia A/S, som vil varetage inddrivelsesprocessen. Eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med inddrivelsen vil blive pålagt kunden. Vi opfordrer derfor til rettidig betaling for at undgå unødige gebyrer og procedurer.

Udvidet tryghed 

Høreapparater solgt af Høreservice Danmark ApS, leveres med en tryghedsaftale, som dækker i tilfælde af uforsætlig bortkomst, tab eller totalskade af apparaterne. Aftalen dækker op til to skader pr. høreapparat i en periode på 4 år fra købsdatoen og har et erstatningsgebyr på 2.000 kr. pr. høreapparat. Hvis tryghedsaftalen er blevet anvendt to gange for det samme høreapparat, har du mulighed for at forlænge dækningen ved at tegne en tillægsordning. Denne ordning giver dig ret til yderligere to skadesdækninger for det pågældende høreapparat inden for den oprindelige garantiperiode på 4 år. Prisen for tillægsordningen er 3.500 kr. pr. høreapparat, og den skal tegnes senest i forbindelse med anmeldelsen af den anden skade. 

Serviceaftale
Ved køb af høreapparater ud over af typen Alpha 1 og Alpha 3 er vores servicepakke inkluderet i 4 år fra købsdatoen. Vores servicepakke omfatter forbrugsdele til vedligeholdelse*, samt justering af høreapparatet efter behov, online hvor det er muligt. Bemærk venligst, at vi ikke tilbyder ubegrænsede justeringer, da vi forbeholder os retten til at afvise anmodninger om justering, hvis antallet overstiger en rimelig mængde. Vær opmærksom på, at Høreservice Danmark ikke er forpligtet til at køre ud for at hjælpe med almindeligt vedligehold, såsom udskiftning af forbrugsdele og batterier, opladning af apparater, tilslutning til telefon/app osv.
Ved besøg hvor der udelukkende foretages fornævnte almindelig vedligeholdelse, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på 1.500 kr. pr. besøg.

Ved køb af høreapparater af typen Alpha 1 og Alpha 3, er service og forbrugsdele ikke inkluderet. Service kan bestilles mod et gebyr på 1.500 kr. pr. besøg. Forbrugsdele afregnes til 75 kr. inkl. moms pr. pakke + fragt.

*Bemærk, at forbrugsdele dækket af serviceaftalen omfatter tipper og filtre til et almindeligt forbrug. Høreservice Danmark vil derfor ikke være forpligtet til at udlevere andre forbrugsdele, og forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr ved et ualmindeligt højt forbrug af forbrugsdele omfattet af serviceaftalen.