Tegn på nedsat hørelse
Hørenedsættelse kan komme snigende og være svære at opdage i hverdagen. Hvis du oplever, at du hører dårligere end før, eller ofte må bede andre gentage, kan det være tegn på nedsat hørelse.
Bestil en gratis
høreprøve
Vi kommer til dig og høreprøven
tager kun 30 minutter
Vi kan hjælpe med nye
høreapparater samme dag
Hvilke tegn er der på nedsat hørelse?
Hørenedsættelse kan udvikle sig gradvist, og mange opdager det først, når det begynder at påvirke hverdagen. Ofte vænner man sig til, at lyden bliver svagere eller mere uklar, og derfor kan det være svært selv at lægge mærke til, at hørelsen har ændret sig.
Nogle af de mest almindelige tegn på hørenedsættelse:
- Du har svært ved at følge med i samtaler, især når der er baggrundsstøj
- Du beder ofte andre om at gentage, hvad de siger
- Du synes, at folk mumler eller taler utydeligt
- Du skruer højere op for TV eller radio end andre synes er nødvendigt
- Telefonsamtaler er sværere at følge med i end tidligere
- Du bliver hurtigere træt, når du skal lytte i længere tid
- Du undgår sociale situationer, fordi det er svært at høre, hvad der bliver sagt
- Du har svært ved at høre lyse toner, fx kvindestemmer eller børnestemmer
Oplever du et eller flere af disse tegn, kan det være en god idé at få undersøgt din hørelse. Jo tidligere hørenedsættelse opdages, desto bedre muligheder er der for at finde en løsning, der passer til dine behov.
Mulige konsekvenser ved hørenedsættelse
Hørenedsættelse kan påvirke mere end selve hørelsen. Når det bliver sværere at opfatte lyd og følge samtaler, kan det have betydning for både trivsel, energi og sociale relationer. For nogle udvikler det sig gradvist, uden at man selv lægger mærke til det.
Konsekvenser ved hørenedsættelse kan være:
- Sværere ved at følge samtaler, især i støjende omgivelser
- Øget træthed og koncentrationsbesvær, fordi det kræver mere energi at lytte
- Misforståelser i hverdagen, som kan skabe frustration
- Mindre lyst til at deltage i sociale aktiviteter
- Risiko for social isolation eller ensomhed
- Øget belastning af hjernen, fordi den skal arbejde hårdere for at opfatte lyd
Det betyder ikke, at alle med hørenedsættelse oplever disse problemer, men for mange kan det gøre en stor forskel at få undersøgt hørelsen og finde en løsning i tide.
Grader af hørenedsættelse
Nedsat hørelse kan opdeles i forskellige grader alt efter, hvor meget hørelsen er nedsat. Graden måles i decibel (dB), som viser hvor kraftig en lyd skal være, før man kan høre den. Jo højere dB, jo større er hørenedsættelsen.
Let hørenedsættelse (ca. 20-40 dB)
Ved let hørenedsættelse kan det være svært at høre svage lyde eller følge samtaler, især hvis der er baggrundsstøj. Mange oplever, at de ofte må bede andre gentage, eller at det er svært at høre, hvad der bliver sagt i større forsamlinger. Selvom hørenedsættelsen er let, kan det stadig være en fordel at få undersøgt hørelsen, da det ofte er lettere at vænne sig til høreapparater, når man starter tidligt.
Moderat hørenedsættelse (ca. 40–70 dB)
Ved moderat hørenedsættelse bliver det tydeligt sværere at følge almindelige samtaler. TV’et skal ofte skrues højere op, og telefonsamtaler kan være svære at høre. Ved moderat hørenedsættelse vil mange have gavn af høreapparater, som kan gøre det lettere at følge med i hverdagen.
Svær hørenedsættelse (ca. 70–90 dB)
Ved svær hørenedsættelse kan det være meget vanskeligt at høre almindelig tale uden hjælpemidler. Samtaler kræver ofte stor koncentration, og mange oplever, at de trækker sig fra sociale situationer, fordi det er anstrengende at høre. I disse tilfælde vil høreapparater eller andre høretekniske hjælpemidler som regel være nødvendige.
Meget svær hørenedsættelse (over ca. 90 dB)
Ved meget svær hørenedsættelse kan det være svært eller umuligt at høre tale uden kraftig forstærkning. Her vil der ofte være behov for avancerede høreapparater eller andre specialløsninger.
Ofte stillede spørgsmål om nedsat hørelse
Hvordan føles nedsat hørelse?
Nesat hørelse kommer ofte gradvist. Mange oplever, at andre mumler, at samtaler i støj er svære at følge, eller at TV’et skal skrues højere op end før. Det kan også føles mere anstrengende at deltage i samtaler.
Hvad kan jeg gøre ved nedsat hørelse?
Nedsat hørelse kan i mange tilfælde afhjælpes med høreapparater, som gør det lettere at høre tale og lyde i hverdagen.
Hvordan måler man nedsat hørelse?
Nedsat hørelse måles ved en høretest, hvor man undersøger, hvilke toner og lydstyrker man kan høre. Resultatet vises i decibel (dB) og viser graden og typen af hørenedsættelsen.
Kan nedsat hørelse afhjælpes med høreapparater?
Ja, mange typer hørenedsættelse kan afhjælpes med høreapparater. De tilpasses individuelt og kan gøre det lettere at høre samtaler, TV og telefon, også i støjende omgivelser.
Kontakt os i dag
Vores dygtige medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig mandag-torsdag fra 9 – 16 og fredag 9 – 15.