Få testet din hørelse - helt gratis og hjemme hos dig!

august 16, 2024

Opladning af høreapparater – læs om genopladelige produkter

Er du nysgerrig på muligheden for opladning af høreapparater? Hos Høreservice Danmark guider vi dig til brugen af genopladelige høreapparater, der er et smart alternativ til de almindelige apparater, der ofte skal have skiftet batteri.

Hvor ofte skal jeg sørge for opladning af høreapparater?

Når du har genopladelige høreapparater, bør du sætte dem til opladning hver nat, når du ikke bruger dem. Batteriet kan sagtens tåle at blive opladt dagligt, og det er ikke nødvendigt at aflade det fuldstændigt, før det sættes i opladeren igen.

I modsætning til genopladelige høreapparater skal batteriet i de ikke-genopladelige modeller udskiftes cirka hver 3. til 10. dag – afhængigt af den specifikke model. Det kan for nogle mennesker være besværligt at fumle med. Dertil kommer, at man skal sørge for at skaffe sig korrekt af med det gamle batteri – for eksempel i kommunens batteribokse eller på genbrugsstationen.

Derfor kan modeller, der kan oplades igen og igen være et attraktivt alternativ. 

 

Hvor længe holder batterierne strøm?

Det varierer naturligvis fra model til model, ligesom det påvirkes af faktorer som apparatets indstillinger, dit høretab, lydmiljøet omkring dig samt hvordan og hvor meget, du bruger dit høreapparat.

Hvis du sørger for opladning af dine høreapparater hver nat, skulle batteriet gerne holde hele dagen. 

Du kan læse mere om batterier til høreapparater her.

 

Nem opladning af høreapparater

Når du anskaffer dig genopladelige høreapparater eksempelvis fra den populære leverandør Oticon, sikres du en nem og intuitiv opladning. Opladeren kan sættes i en almindelig stikkontakt eller tilsluttes andre strømkilder med en usb-indgang.

Høreapparaterne kan nemt sættes i opladeren, og du kan typisk sikre dig, at de er placeret korrekt og lader ved at tjekke, om LED-lampen på høreapparaterne lyser. 

 

Genopladelige høreapparater hos Høreservice Danmark

Hos Høreservice Danmark forhandler vi et stort udvalg af genopladelige høreapparater fra de førende forhandlere på området. Vi foretager en gratis høreprøve i dit eget hjem, og i fællesskab med vores uddannede hørespecialister finder du et høreapparat, der passer til netop dine behov og præferencer.

Har du spørgsmål til vores services eller opladning af høreapparater, er du altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere. 

Kontakt os

Få foretaget en høreprøve hjemme i dine vante og trygge omgivelser, og undgå unødvendig transport og ventetid.

Seneste indlæg